Om Bedre læring

Jeg hedder Kamilla Madsen, og jeg står bag Bedre Læring i Fredericia.
Jeg hjælper børn og unge, som oplever udfordringer med læring, trivsel eller udvikling. Det kan være børn, der kæmper med læsning, koncentration, uro i kroppen, motoriske udfordringer, angst, skolevægring eller manglende tro på egne evner.

Jeg er uddannet ergoterapeut og indlæringskinesiolog. I mine forløb arbejder jeg ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor jeg ser på barnet som et helt menneske. Jeg tror på, at alle børn har ressourcer og et stort potentiale, og at de med den rette støtte kan genfinde glæden ved at lære og trives.

Mød mig her

Min interesse for indlæringskinesiologi begyndte allerede, da jeg selv var barn. Jeg havde store vanskeligheder med at lære at læse – faktisk kunne jeg slet ikke læse. Min mor fandt heldigvis en kinesiolog, som hjalp mig. Jeg fik et øvelsesprogram med balanceøvelser og aktiviteter, der blandt andet styrkede samarbejdet mellem hjernens forskellige områder.

I løbet af en sommerferie lærte jeg at læse. Den oplevelse gjorde et stort indtryk på mig og har fulgt mig lige siden. Gennem hele mit liv har jeg selv brugt kinesiologien, når jeg har mødt udfordringer eller ønsket udvikling og forandring. I dag er det en stor glæde for mig at kunne give den samme hjælp videre til andre børn og familier.

Jeg er 50 år og privat bor jeg på en gård på landet med min mand og vores 3 sønner på 4, 13 og 16 år.

Min tilgang

Udgangspunkt

Jeg tager altid udgangspunkt i dit barns og hele jeres familiens situation. Hvad er vigtigst for jer at arbejde med og hvad kan fungere for jer i dagligdagen.

Alle er forskellige

Ingen behandlingesforløb hos mig er ens fordi alle børn er forskellige. Så hver behandling og behandlingsprogram er tilpasset dit barns behov og nuværende udviklingsstadie.

Egne ressourcer

Jeg har en dybtliggende tro på, at vi alle har ressourcer i os – nogle gange har vi bare brug for hjælp til at finde dem og bruge dem optimalt.

Få en gratis samtale

Du er meget velkommen til at få en gratis afklaringssamtale eller online møde. Er du i tvivl om træningen og behandlingen er noget for dit barn og jeres familie, er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tale om hvilke ting dit barn kæmper med og om der er mulighed for at træningen og behandlingen kan hjælpe. Nogle børn kan også have glæde af at møde mig først, da det kan give større tryghed.

Følg os
Åbningstider

Efter aftale

Telefon

51 92 60 36

Adresse

Købmagergade 18, 1. sal
7000 Fredericia